Fraktalitet i jorden handler om, hvor levende og forbundet jordens struktur er – som et netværk af fine rødder, svampe og porer. Når fraktaliteten er høj, betyder det, at jorden har en rig og kompleks opbygning, som giver god luftcirkulation, vandgennemstrømning og et mangfoldigt liv. Det er naturligvis mere komplekst end denne enkle forklaring, men forhåbentlig giver det en fornemmelse af, hvad begrebet dækker over. Når fraktaliteten er lav, mangler jorden de naturlige forbindelser og den biologiske diversitet. Den er ofte mere kompakt, fattig på liv og dårligere til at holde på både vand og næringsstoffer. Fraktalitet måles i et interval fra 0,0 til 2,0 – og jo højere tallet er, desto bedre. Man skal gerne op omkring 1,8 eller derover for at tale om virkelig levende og velfungerende jord. Billeder af jord er interessante Det er muligt at måle meget ud fra et billede. Jeg tager ofte billeder af jord og får derefter analyseret fraktaliteten. Samtidig kan jeg – via samme billede – vurde

En introduktion til Agro-homøopati og Holo-homøopati Homøopati bygger på den forståelse, at sygdom ikke er en mekanisk fejl, men en disharmoni i den livskraft, der animerer livet. Grundlagt på Samuel Hahnemanns filosofi omfatter det homøopatiske remedier der subtilt og energetisk påvirker kroppens iboende evne til at genoprette balance. I over to hundrede år har homøopatien eksisteret i det meste af verden – trods vedvarende kritik – og er fortsat fordi den viser resultater og der altid er mennesker, der tiltrækkes til den dybere forståelse for helbredelse. I en tid præget af økologisk krise og klimaforandringer tilbyder homøopatiens grundprincipper en ny vej frem. Ved at anvende Hahnemanns principper på planter og landbrug er agrohomøopati opstået – en tilgang, der anvender homøopatiske principper til at støtte plante- og jordhelbred uden brug af kemikalier. Den anvender klassiske homøopatiske koncepter såsom loven om lignende, potensering, og energisk resonans, men er tilpasset til

når jeg sætter gang i hundredvis af bakterier. Jeg har været på en lille havevandring og ser at der ligger rigtig meget organisk materiale, der ikke er omsat endnu og det skyldes sikkert det våde vejr og selvfølgelig de lave temperaturer vi har her om vinteren. Det klør jo i fingrene for at komme i jorden og mange er allerede godt i gang med at forspire indenfor eller i drivhuset. Men lad os først få jorden forbedret. Vi kan fremme nedbrydningen af organisk materiale og styrke jordens mikroflora ved at tilføre bakterier til jorden. Det skal være bakterier, der danner de enzymer, der nedbryder cellulose og andre stivelsesholdige forbindelser, som det organiske materiale består af. Det skal også være bakterier, der kan være aktive i det kolde og fugtige vejr. De vintergrønne planter er interessante Men hvilke bakterier skal vi bruge? Jo, på min havevandring kan jeg også se planter, der er grønne lige nu. Hov – det fortæller at der er planter, der trives og kan vokse selvom det er koldt.

Snegle i haven? Mange ser dem som skadedyr, men måske er de snarere budbringere og bioindikatorer for noget dybere. Når sneglene dukker op i store antal, er det naturens måde at fortælle os, at jorden mangler noget – og at der er tørke, både nu og i vente. Snegle indeholder slim og proteiner, fulde af aminosyrer, som jordens mikroorganismer kan bruge til at klare tørre perioder. De er ikke bare besøgende – de er regenererende medhjælpere. Jeg har set økologiske marker næsten fri for snegle. Og jeg har set pænt friserede haver, hvor sneglene vælter frem i tusindvis. Måske fordi mennesket har sat sig så tungt på kontrollen af jorden, at dens balance er blevet forstyrret. Og måske fordi jorden netop dér mangler det, sneglene kommer med. Naturen råber os op – men hvem lytter egentlig?